SPIS! Vildt introducerer dig for vild mad fra skov og hav, der altid har været en del af dansk madkultur. Vild mad sanket, samlet, fisket og fanget i pagt med naturen.

Derfor er vi så glade for at SPIS! Vildt bliver en stor del af SPIS! Madmarked.

På SPIS! Vildt kan du og hele din familie både skyde til måls efter lerduer, prøve kræfter med bueskydning, se en konservator i arbejde, lave dine egne fine bensmykker, afprøve fisketeknikker, smage vildt, eller selv tilberede det over bål, opleve et imponerende rovfugleshow og meget, meget mere, når vi omdanner Eventyrhaven til SPIS! Vildt lørdag d. 15. september fra 10.00-16.00.

De allerfleste aktiviteter er helt gratis, og der er ingen entré.

På SPIS! Vildt kan du udover Bliv Naturligvis og Danmarks Jægerforbund møde Fiskeskolen Fyn, Brobyblæserne, Lasershot, Falkecenter Samsø, Hindsholm Natur Atelier og Svendborg Buejægere.

Så kom med til SPIS! Vildt, når SPIS! Odense Food Festival, Danmarks Jægerforbund, Bliv Naturligvis, Uniplate og den private, odenseanske jæger Rene Jantzen inviterer hele familien med ind i skoven og havets smagsunivers.

Se en beskrivelse af de forskellige aktiviteter herunder.

Vi glæder os til at se jer.

Falkeshow – Oplev fuglene hele dagen og et imponerende show kl. 14.00

Oplev Falkecenter Samsøs imponerende rovfugleshow i Eventyrhaven kl 14.

Kom helt tæt på de smukke fugle og hør, hvordan den professionelle falkoner træner med dyrene. Og tab vejret når de majestætiske fugler suser tæt over publikum og demonstrerer flyvekundskaber og jagtteknikker.
Du har også mulighed for at få taget dit helt eget unikke billede i selskab med en af fuglene.

Skydning med lasershot – Hele dagen

Få afløb for din indre Davy Crockett, når vi kridter Lasershotbanen op til nedlægning af flamingo-lerduer i Eventyrhaven.

Du kan roligt tage familien med, så I kan udfordre hinanden i elektronisk målskydning, eller så de kan heppe på dig, når du demonstrerer din evne til potentielt at nedlægge din egen aftensmad.

Fiskeskolen Fyn – Hele dagen

Giv dig i “kast” med fiskeri og fiskestænger når @FiskeskolenFyn i år er til stede under SPIS! Odense Food Festival.

Der kan afprøves forskelligt fiskegrej mens flere lystfiskere står til rådighed for at hjælpe med at få fisk på krogen. Udover det vil der også være demonstrationer af forskellige kast med både en-, og to-hånds fluestænger.

To gange om dagen dissekeres der fisk og fortælles om fiskens anatomi og friske fisk grilles og steges direkte på bålet og deles ud som smagsprøver. Så kom og dyp tæerne og gi’ fiskeriet en skalle.

Bueskydning – Hele dagen

Kom forbi Svendborg Buejægere og slip din indre Robin Hood fri på bueskydningsbanerne.

Tag bare hele familien med, der er både compoundbuer til de voksne og recurve- og langbuer til børnene. Udfordr hinanden og se, hvem der rammer “bulls eye” først

 

Bliv NaturligVis – Hele dagen

Kig forbi bålet hos Bliv NaturligVis, hvor du kan kokkerere og smage lækkert vildtkød, som er tilberedt ud fra den meget populære jagtkogebog “Jagt Forbi” – v. René Jantzen og Klavs Styrbæk.

Bliv Naturligvis uddeler opskrifter og lidt vildtkød (så længe lager haves), så der er rig mulighed for at få inspiration med hjem, til hvordan du får endnu mere ud af dit jagtudbytte.
Vi ses omkring bålet.

Zoologisk konservator – Hele dagen

Kom og oplev et helt unik håndværk, når du kan kigge konservatoren fra Hindsholm Natur Atelier over skulderen. Hør om teknikker og se, hvordan dyrene skal håndteres for at få det smukkeste resultat, der kan glæde generationer fremover.

Brobyblæserne – Kl. 12.00-14.00

Kig forbi Eventyrhaven og hør hvordan en et ægte jagthorn lyder, når Brobyblæserne opfører koncert med forskellige jagthornsblæsere.

Du kan møde Brobyblæserne mellem kl. 12-14, og koncerterne starter kl. 12.30 og kl. 13.30 og varer ca. 15. minutter.

 

Dette event er skabt i samarbejde med:

OBS! Der vil være fotografer til stede, som vil tage billeder under festivalen til brug til fremtidig markedsføring.