Oktober 2017

Mandag den 23. oktober 2017 var SPIS! Odense Food Festival på sit første virksomhedsbesøg, ved Gloria Mundi – Økologihaven, i forbindelse med det nye koncept Månedens Virksomhed.

Her besøgte SPIS! Odense Food Festival Gloria Mundi – Økologihaven, som årligt producerer 22 millioner potter med krydderurter. Vi havde fornøjelsen af at blive vist rundt af salgsdirektør, Carsten Gregersen, som passioneret fortalte om og viste dyrkningsmetoder, nyttedyr, udformningen af drivhusene og meget andet.

Derudover fik hele SPIS!-holdet smagt “oversete krydderurter”, der bestod af bl.a jernurt, chili oregano og chokolademynte. Dagen blev afsluttet med en lækker goodiekasse fyldt med forskellige krydderurter.

Mange tak til Gloria Mundi – Økologihaven for rundvisningen.

Følg med på SPIS! Odense Food Festivals facebook side og se med når Månedens Virksomhed afsløres.

Se billeder fra besøget