April 2018

Fredag den 13. april var vi på besøg Månedens virksomhed i april – HindsholmGrisen.

Hos HindsholmGrisen passer de selv deres grise, de slagter selv deres grise og de laver selv de produkter, de sælger. Poul, der ejer og driver HindsholmGrisen sammen med Carla, viste os rundt i området og vi mødte glade, raske og økologiske grise, som lever gode liv i skønne omgivelser. Vi hilste blandt andet på to dage gamle smågrise, som kan se frem til at ligge hos deres mor indtil der sker en naturlig fravænning – i modsætning til de fleste andre danske smågrise.

Hos HindsholmGrisen slagter de selv grisene og Poul viste os også slagteriet, hvor det tager omkring en time at slagte én gris. Vi fik også lov til at smage på nogle af HindsholmGrisens produkter – blandt andet en fermenteret pølse, som smagte helt fantastisk.

Tusind tak til HindsholmGrisen for at invitere os indenfor og vise os rundt. Vi gik inspirerede og oplyste hjem fra besøget. Også en stor tak til Rico Rico Feldfoss – Feldfoss Visual Media for de skønne billeder.

Følg med på SPIS! Odense Food Festivals facebook side og se med når Månedens Virksomhed afsløres.

Se billeder fra besøget