SPIS! Odense Food Festival søger en kreativ grafiker-praktikant

 

Om dig
Du brænder for grafisk design og ønsker at afprøve og videreudvikle dine kompetencer i et dynamisk miljø med højt tempo og stramme deadlines. Du er kreativ og har flair for formidling og visuel kommunikation. Du evner at arbejde selvstændigt og struktureret, er systematisk og har ordenssans samtidig med at du har en positiv indstilling til nye opgaver.       

Kvalifikationer og arbejdsopgaver

  • Design og visualisering (konceptudvikling)
  • Grafiske designopgaver
  • Webdesign (med fokus på CMS)
  • Kendskab til WordPress
  • Fortrolighed med brug af Adobes programmer
  • Kommunikationsplanlægning
  • Markedsføring via digitale og sociale medier
  • Videoproduktion

Om os
SPIS! Odense Food Festival er en festival, som fejrer smag, kvalitet og det gode håndværk og som bringer mennesker sammen på tværs af alder, køn, etnicitet og uddannelsesgrad. Vi sætter fokus på de fynske fødevarer og de fremragende restauranter, øen byder på.

Til vores dynamiske og kreative hold søger vi en praktikant med grafisk baggrund, som kan være med til at videreformidle vores budskab og videreudvikle vores visuelle identitet. Vores lille team arbejder dog med mange forskellige opgaver, hvorfor du skal føle dig godt tilpas i et omskifteligt miljø, hvor vi hjælper hinanden på kryds og tværs.  

Vi tilbyder

  • Hands-on erhvervserfaring
  •  Mulighed for praktisk erfaring, hvor du kan udfordre, udvikle og udforske eksisterende kompetencer samtidig med, at du tilegner dig nye
  • Netværksopbygning og sparring med kompetente og ambitiøse kollegaer
  •  En god udtalelse efter praktikopholdets afslutning

Praktikken er en fleksibel og ulønnet fuldtidsstilling, og vi optager løbende praktikanter. Er du interesseret, så send en ansøgning til [email protected]. Du kan forvente at få svar på din ansøgning ca. en til to uger efter, at vi har modtaget den.

Vi glæder os til at høre fra dig.