Fars Køkkenskole var en del af SPIS! Odense Food Festival i 2015, og det var rasende populært, så Far-kok Jonas Vigkilde er selvfølgelig inviteret forbi med sin køkkenskole igen i år.

Fars Køkkenskole skaber glæde i køkkenet og inspirerer familier til at svinge potter og pander sammen og lave velsmagende, nem, sund mad.

Fars Køkkenskole er for fædre og deres børn i alderen 8-11 år (2.-4. kl).

Du får en masse fif, fiduser og god mad, og hygger dig gevaldigt sammen i køkkenet.

Aftenens menu står på italienske kødboller, tomatsauce og kvalitetstid.

Så FAR: Skynd dig at tilmelde dig og dit barn til verdens sjoveste køkkenskole. Det er sjovt, billigt, og meningsfyldt!
OBS! 1 billet gælder for 1 far + 1 barn