FYNS BEDSTE BRUNSVIGER!! Er det din? Eller kender du den amatørbager, der laver den allerbedste fynske nationalkage?

Brunsvigeren er til evig diskussion. Skal den være med rosiner eller uden? Med slik? Hvad med flødeskum i kanten eller marcipan som pynt? Og skal der egentlig kanel i remoncen?

Hvis du er ligeså vild med brunsviger som hele SPIS! Odense-holdet, så tag imod udfordringen, kom i Odense Rådhus’ smukke festsal lørdag den 16. september kl. 10.00, og vær med i dysten om at blive årets vinder af Brunsvigerkonkurrencen.

Du vinder et halvt års forbrug af gryn og stenkværnsmalet mel fra det fynske mølleri Kragegaarden, et gavekort på 1000 kr. til Cityforeningen samt en artikel i Ugeavisen Odense.

Der er også mindre præmier til 2. og 3. pladsen.

 

Hvis du ikke selv er den store bager, men bare elsker at spise denne søde sag, så kig op og se konkurrencen, hvor du kan få fingrene i en af de dejlige, snaskede smagsprøver.

Pistoria-bageren Eddie Månsson og brunsvigerambassadør Trine Bramsen er årets dommere, mens Erik Ingemann fra P4Fyn er vært.

Når Brunsvigerkonkurrencen er slut, kan du slendre ud på Flakhaven og nyde de mange gastronomiske oplevelser på det gratis SPIS!-Madmarked med din familie og dine venner.

 

Hvis du kunne tænke dig at deltage i konkurrencen, så meld dig til hos Camilla på CL@spisodense.dk inden den 2. september kl. 12.00.

 

Vi glæder os så meget til at se dig.

#spisodense