Odense er Danmarks 3.største by, og ligger midt på den fine fynske ø. En ø af frugtbar jord beboet af fantastisk dygtige avlere, madhåndværkere, restauratører, og madkommunikatører, og med Danmarks største koncentration af bryggerier.

  • SPIS! fejrer vores fynske og danske mad- og måltidskultur, og bringer mennesker sammen på tværs af alder, etnicitet og uddannelsesgrad.
  • SPIS! vil give smagsmod, godt madhåndværk, nydelse, kvalitetsbevidsthed, og en forståelse af forbrugeransvar videre til den næste generation igennem en legende og involverende tilgang.

Det er vigtigt for SPIS! at tilbyde en inkluderende tilgang til mad- og måltidskultur i et program der appellerer bredt, lokalt, nationalt, og på sigt internationalt.
Igennem en eventrække af workshops, foredrag, kokkeskoler, madmarked, film og mere, inviteres gæster til at glæde og udfordre smagsløgene, lære nye færdigheder i køkkenet, og sætte mad- og måltidskultur til debat.

SPIS! samarbejder bredt med kultur, – erhvervs, – og studieliv.