Du er meget velkommen til at være med til at definere og forme dine egne mål og projekter omkring SPIS! Odense Food Festival. Så hvis du har gode idéer og spændende projekter, du vil prøve af IRL i SPIS!-regi, kan vi stille os til rådighed som lege- og læringsplads for dig.

Vi har altid meget travlt på SPIS!, og vi forventer, at du er moden, ambitiøs og pligtopfyldende. Til gengæld kan du få adgang til alle vores data og store dele af vores vidt forgrenede netværk.

Du får selvfølgelig frihed til at strukturere din egen arbejdsdag, og du får en enestående mulighed for at øge og styrke dit netværk betragteligt – til glæde for dit fremtidige arbejdsliv – og vi sender dig selvfølgeligt også videre med en stor flot stjerne på cv’et og en anbefaling, du kan bruge til noget.
Vi forestiller os, at du studerer et felt inden for journalistik, kulturanalyse, erhvervsøkonomi, marketing og branding eller styring og ledelse, men du er velkommen til at skrive til os, hvis du ligger uden for de felter. Du ved selv bedst, hvor du er på vej hen, og hvordan du kommer derhen.

Kontakt os på tine@spisodense.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.